Inpraxis: systemisk og narrativ kommunikation og processtyring

Kurser

Når supervisor møder følelser af afmagt, slidthed eller andre stærke følelser i supervisionsrummet.

 

Inpraxis’ årlige supervisorseminar

Psykolog

Mai Juul Andersen

8. oktober 2024

Når supervisor møder følelser af afmagt, slidthed eller andre stærke følelser i supervisionsrummet.

Ind imellem træder følelser af afmagt, udmattelse og frustration frem i supervisionsrummet. Det er naturligt, fordi vi møder mennesker der arbejder i felter med store belastninger – såsom komplekst velfærdsarbejde. Stærke følelser har potentiale til at begrænse vores kapacitet til at tænke klart og ikke mindst handle velreflekteret. Det kan som supervisor være en svær balance både at imødekomme de brusende følelser og nænsomt bevæge en samtale eller en refleksion videre herfra. Og vi kender måske også selv som supervisor at afmagten nærmest kan flytte over i os? Alt sammen kan opleves meget uprofessionelt. For skal vi ikke kunne holde sammen på os selv? Skal det personlige fylde så meget? Hvor blev fagligheden af? Mai Juul Andersen præsenterer på dagen en forståelsesramme, hvor det netop betragtes som professionelt eksplicit at arbejde med og håndtere vores egen menneskelighed i mødet med dem vi søger at hjælpe og med de systemer vi arbejder i. Fordi vores overskud og ramthed har direkte indvirken på vores opgaveløsning. Hun medbringer ideer til andre praksisformer (med inspiration fra Adaptiv MentalizationBased Integrative Treatment - AMBIT) der kan tilbyde;

• Nænsomme greb til at adressere og gribe det der sker i rummet – fx afmagtssproget – så almenmenneskelige responser kan gøres til genstand for fælles refleksion i en supervisionsgruppe
• En faglig linse hvor igennem man som supervisor kan undersøge og strække forståelserne omkring både de relationer svære følelser opstår i såvel som de kontekster der særligt nærer dem.
• Faglige greb og supervisionsstrukturer der arbejde med og omkring fx professionel skam gennem resonans og perspektivskifte

Supervisorseminaret henvender sig til alle, der har mod på at eksperimentere med de brusende følelser i gruppesupervision, men er også relevant for ledere og konsulenter der skal håndtere stærke følelser af afmagtog slidthed eller andet . Formen vil veksle mellem oplæg, cases og praksisøvelser. Kom og blive inspireret!

Mai Juul Andersen er selvstændig psykolog, supervisor og oplægsholder. Hun er underviser på Københavns Universitet, VISO-specialist under Socialstyrelsen, og har tidligere arbejdet som leder af et AMBIT-fraværsteam.

Tid: Tirsdag d. 8. oktober 2024 kl. 9-15.
Sted: Stengade 51, 2. sal, 3000 Helsingør, hvis du ikke får anden besked
Pris: 2150,- kr. ex. moms inkl. forplejning. Nuværende inpraxis kursister kr. 1550 kr. ex. moms. Ved tre eller flere deltagere fra samme arbejdsplads giver vi 10 procent rabat - dog kun én rabat.

Tilmelding

Tilmeld dig via hjemmesiden.

Kontakt os for at tilmelde dig kurset.
Du kan finde vores andre aktuelle kurser her.