Tankevækkende tavlebrug
Tankevækkende tavlebrug
Få ny inspiration til din brug af tavle i supervision, sparring og faglige rum
Med Thilde Westmark, psykolog, supervisor og partner i inpraxis
Fredag d. 9. maj, kl. 9-15, 2025, Helsingør
Vi kender alle, hvor givende det kan være, når vi sammen får talt om problemstillinger på nye måder. Så kan deltagerne gå ud af rummet med et blik for, hvad de allerede kan, men også med nye perspektiver og veje. Samtidig er det lettere sagt end gjort at få skabt et sådan fagligt rum, hvor tænkningen kan blomstre og ideer opstår. Trods de bedste intentioner fra alle kan faglige drøftelser nemt gå i tomgang, løbe af sporet eller grave sig ned i tilfældige hjørner. Deltagerne går ud af mødet eller supervisionen med det, de kom med og måske endda lidt mere opgivende eller fastlåste, end de var inden. Derfor: Hvordan kan vi tale sammen på tanke-vækkende måder?
På denne workshop stiller vi skarpt på det betydningsfulde håndværk, vi kalder «Tankevækkende tavlebrug». Vi ser på, hvordan brugen af tavlen i grupper kan løfte de faglige drøftelser – både når vi drøfter en konkret problemstilling ellere et fælles tema. Tavlen kan nemlig være med til at skabe rum, hvor vi kan tænke sammen og hvor alle bidrager, hvad enten én enkelt tager noget op eller alle er involverede i det, der bliver talt om.
Thilde Westmark vil præsentere forskellige praksisformer:
Visuelt levende tavler kan gennem et tegnende element fange deltagernes interesse og styrke nysgerrigheden og refleksionerne på forunderlig vis
En bred variation af modeller på tavlen, der trods deres enkelhed kan gøre en stor forskel
Greb til etisk tavlebrug, der kan åbne for nye forståelser midt i afmagt
Praksisformerne bygger alle på den systemiske og narrative tænkning: Jo flere nuancerede historier og perspektiver, jo flere handlemuligheder.
Workshoppen henvender sig til alle, der har lyst til at eksperimentere med brugen af tavle i supervision, sparring og faglige møder. Det er både relevant for dem, der allerede har tavlebrug som en fast del af deres praksis og for dem, der ønsker at komme i gang med det. Formen vil veksle mellem oplæg, konkrete eksempler og øvelser, ligesom der vil være en vekselvirkning emllem teori og praksis.
Kom og bliv inspireret!
Praktiske oplysninger
Tid: Fredag d. 9. maj 2025 kl. 9-15 i inpraxis, Helsingør.
Deltagere: Alle ledere, konsulenter og fagpersoner som arbejder med supervision, sparring og refleksionsprocesser.
Pris: 2450 kr. ex moms inkl. forplejning. Nuværende inpraxis kursister: 1995 kr., ex moms og inkl. forplejning. Ved tre eller flere fra samme arbejdsplads gives 10 procent rabat - dog kun èn rabat.
Tilmelding
Tilmelding: Via hjemmesiden.