"Mind The Gap"

Om narrative samtaler med unge.

På undergrundsstationerne i London er der et skilt på perronen, hvor man stiger ud af togene. Der står: "Mind the gap". Der er nemlig en niveauforskel på perronen og toget, som folk skal være opmærksomme på, når de går ind og ud af toget, så de undgår at snuble.

Vi tænker, at et lignende skilt indimellem kunne være nyttigt at have hængende i samtalerummene, når man laver narrative samtaler med unge. Her kan det henlede opmærksomheden på, hvor ofte der kan være (små og store) forskelle på de intentioner, der ligger til grund for vores spørgsmål, og de effekter, som de får i samtalerne med de unge og i de unges liv efterfølgende. Eksempelvis er en af grundideerne i narrativ praksis at skabe rum for øget agenthed, men hvilken effekt har denne praksis på de unge, når de samtidig lever i en kultur med øget individualisering, præstationspres og selvkritik over alt det, man ikke får gjort? "Gør jeg egentlig nok? Eller burde jeg gøre mere?" , "Kunne jeg have gjort mere?" er spørgsmål, der fylder for mange af de unge, vi møder i terapi.

Der er kommet nye dominerende normer til, som præger de unges liv i dag – og det betyder, at vi som professionelle må forholde os til vores egne praksisser i et kultursensitivt perspektiv.