Inpraxis: systemisk og narrativ kommunikation og processtyring

Uddannelser

Supervisoruddannelse for psykologer 2024

 
 
 

Supervision i teori og praksis

fra et systemisk,
fra et narrativt og fra et eksistentielt perspektiv

 

Underviser: Dorte Nissen, Julie Rysgaard Tamakloe og Trine Garff
Start: 2024

 
 

Hvem er det for?

Uddannelsen for dig der ønsker at fordybe dig i teoretiske og metodiske aspekter af supervision og/eller ønsker en overbygning på specialistuddannelserne.

Supervisors udfordringer

Mange psykologer er ansat i stillinger, hvor en del af deres psykologopgave er at supervisere. Det kan dreje sig om:

  • intern supervision af (yngre) psykologkolleger, eller
  • intern supervision af kolleger fra andre faggrupper
  • ekstern supervision
  • ekstern supervision af samarbejdspartnere, hvor psykologen selv har en opgave i forhold til problemstillingen
  • individuel eller gruppesupervision
  • m.v.



Psykologers supervisionsopgaver er mangfoldige og kan være særdeles komplekse. Forventningerne til, hvordan supervisionen skal foregå, kan derfor variere meget, og de kan være mere eller mindre tydeligt udtalt. Hver enkelt opgave må forstås ud fra konteksten og de relationelle forhold.

Fælles for psykologer, der arbejder med supervisionsopgaver - såvel individuelt som i gruppe – er således, at de står med udfordringen at skabe en ramme og en form for supervisionen, der er tilpasset præcis den sammenhæng, som supervisionen er en del af.

Uddannelsen tilbyder

Uddannelsen tilbyder teoretisk viden om supervision ud fra henholdsvis en systemisk, en narrativ og en eksistentiel - referencerammer såvel som et varieret repertoire af færdigheder i forhold til udøvelse af supervisoropgaven.

Vi fokuserer på såvel individuel supervision som på supervision i grupper, og vi arbejder med forskellige metoder til gruppeinvolvering.

I undervisningen veksler vi mellem teori og praksis - træning i mindre og større grupper, samt refleksion over erfaringerne. Desuden vil de enkelte deltagere modtage supervision på supervision.

Tilsammen giver teori og metodetræning muligheder for inspiration og en bred vifte af færdigheder i forhold til at lede supervisionsprocessens rammer og indhold.

Form og tilrettelæggelse

Forløbet består af 4 moduler af 3-dages varighed, i alt 12 dage, som indeholder 32 timers teori, samt 40 timers supervision af supervision. Supervision af supervision vil foregå i grupper af max 8 deltagere i hver gruppe. Hertil kommer tre dage i træninsgruppe.

Til hvert modul vil der være 4-7 tekster, som forudsgættes læst.

Moduler

Første modul
Supervision fra et systemisk perspektiv – supervisionens faser – Individuel supervision.

Underviser: Dorte Nissen

Undervisningen omfatter følgende temaer:

  • Systemisk supervisionsteori, herunder forandringsteori.
  • Den sociale konstruktion af begrebet supervision.
  • Skelnen mellem supervision/terapi/rådgivning
  • Supervisors forskellige positioner.
  • Dikotomien mellem det private og det professionelle liv.



Andet modul
Supervision fra et systemisk perspektiv – Supervision og konsultation i grupper - Kontekst og metoder.

Underviser: Dorte Nissen

Undervisningen omfatter følgende temaer:

  • Forskellige kontekster for gruppesupervision: Uddannelsesgrupper/kollegagrupper.
  • Opstart på supervision i grupper.
  • Forhandling af supervisanders positioner i kollegagrupper
  • Gruppeinvolvering i supervision: Klassisk reflekterende team. Andre teamformer til brug i kollegagrupper.
  • Supervision versus konsultation. Metodiske forskelle.
  • Når én har en sag på/når flere deler samme sag. Metodiske forskelle.

Tredje modul
Supervision fra et narrativt perspektiv.

Underviser: Julie Rysgaard Tamakloe

Undervisningen omfatter følgende temaer:

  • Den narrative metafor i relation til supervision.
  • Positioner i narrativ inspireret supervision.
  • Om sprog: Indre tilstandssprog/intentionelt sprog.
  • Strukturalisme og poststrukturalisme i relation til supervisionsopgaven.
  • Magt og diskurs
  • Dekonstruktion og re-authoring.
  • Eksternaliserende sprogbrug, det fraværende men implicitte, samt at lytte efter ”agency”
  • Den narrative teamform, bevidning.

Fjerde modul
Supervision fra et eksistentielt perspektiv.

Underviser: Trine Garff

Undervisningen omfatter følgende temaer:

  • Det eksistentielle projekt.
  • Den filosofiske inspiration.
  • Den eksistentielle psykologis metaforer.
  • De ontologiske kategorier.
  • Forholdet mellem supervisor og supervisand og supervisand og klient.
  • Supervisors evne til at være til stede i relationen og til at være åben.
  • Den fænomenologiske spørgemetode.

Supervisoruddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog Forening
i overensstemmelse med de fælles krav til alle supervisoruddannelser:

  • 19.2.3 Teori: 20 timer
  • 19.2.4 Supervision af supervision: 30 timer.

Undervisere og supervisorer

Cand.pæd.psych. Dorte Nissen, autoriseret godkendt af Dansk Psykolog Forening som specialist og supervisor i Børnepsykologi samt Arbejds- og organisationspsykologi. Godkendt til at undervise og supervisere ift. psykoterapi.

cand.psych. Trine Garff, autoriseret og godkendt af Dansk Psykolog Forening som specialist og supervisor i psykoterapi samt klinisk psykologi.

cand.psych. Julie Rysgaard Tamakloe, autoriseret og godkendt af Dansk Psykolog Forening som specialist og supervisor i psykoterapi.


Alle undervisere har mange års erfaring med individuel supervision og gruppesupervision i mange forskellige kontekster.

Deltagere

Primært psykologer. Et mindre antal deltagere fra andre faggrupper, som af inpraxis skønnes kvalificerede, kan dog optages på uddannelsen.

Max. 16 deltagere. Ved 9 deltagere eller mere, tilknyttes en ekstra supervisor på udvalgte dage.

Praktisk

Datoer i 2024:
9.-10.-11. april
10.-11.–12. juni
2.-3.-4. september
12.–13.-14. november

Alle dage fra kl. 9-16.

Der tages forbehold for datoændringer.

Træningsgruppedatoer
22. maj, 21. august, 24. oktober 2024.
Der tages forbehold for datoændringer.

Sted
Undervisningen foregår i inpraxis, Stengade 51A, 2. sal th. 3000 Helsingør.

Tilmeldingsfrist
15. februrar 2024
Tilmeldingen er først bindende, når kontrakten er underskrevet.

Pris

Pris: 32.950 kr. + moms.
For selvbetalere, der ikke er momsregistrerede, er prisen 32.950 kr.
Prisen inkluderer kursusafgift, forplejning på undervisningsdagene samt undervisningsmaterialer. Der må påregnes udgifter til anskaffelse af enkelte bøger.

Ved deltagelse af 2 eller flere personer fra samme arbejdsplads, ydes 25 % rabat på kursusafgiften til hver person. Der gives ikke yderligere rabat.

Betalingen foregår i én rate senest den 20. marts 2024.

 
 

Kontakt os for at høre mere om vores uddannelseforløb.
Er du interesseret i at tilmelde dig uddannelsen, kan du gøre det her.